Onomatopoietikone - hvorfor nu sådan en titel?

Ja, man kan undre sig over hvorfor det blev netop dette navn der kom til at pryde min blog?


Med en far der så længe jeg kan huske tilbage har været som besat af tegneserier har dette ord været en gangske naturlig del af det ordforråd jeg blev indlært som lille. Heldigvis er ordets betydning noget så banalt som en lydboble ((flertal: Onomatopoietika, på dansk: lydord, af græsk: onoma, "navn" eller "ord", og poiein, "skabe") er en betegnelse for ord som er dannet ved efterligning af naturlig lyd. Eksempelvis er "muh" og "øf" onomatopoietika), så det var da heldigvis til at huske, og da det trods alt ikke er et ord folk sådan går og bruger i flæng var det jo sådan set meget rar at kunne fortælle – ikke bare hvilket mærkeligt ord man kendte, men også hvad dette mystiske ord så betød. Men når det er sagt er onomatopoietika for mig at se også netop det der formår at skabe en kontakt mellem det skrevne, det visualiserede og fantasien. Læser du fx en tegneserie hvor en bil eksploderer og der er et stort onomatopoietikon i en stjerneform med ordlyd og udråbstegn… 

Ja, kan du så næsten ikke mærke hvordan luften omkring bilen skubbes væk idet den eksploderer? Hvordan bilen eksploderer i tusindvis af stykker der kastes i vejret af den enorme mængde energi der frigives i netop det splitsekund hvor bomben udløses? Uden eksistensen af onomatopoietika var tegneserier bare ikke det samme.. Som en confit de canard uden et godt glas rødvin… som en B-film uden klicheer!

Det har i grunden undret mig, at så banal en ting som en lydboble skal have så vanskeligt en ordlyd, men det er vel heller ikke alt på denne jord vi behøver at forstå? Mere har det dog undret mig, at der har været et behov for at lære et lille barn, der havde nok at gøre med at lære ord som ’opvaskemaskine’ og ’fodgængerovergang’, et så besværligt ord. Man ja, det er som sagt vel ikke alt man behøver at forstå..? Og ikke desto mindre har det gjort mig til en rigtig onomatopoietikone! :o)

\Frk. Nysgerrig